mandag den 19. juli 2010

"Bastian. Venter på den næste"

Her er en sjov lille historie som jeg gerne vil dele med jer. En solskinsaften først på sommeren var Bastian og jeg på en af vores cykelturer på Vestamager. Denne dag tog turen os helt ned til vandet hvor vi kunne se flyene lande ind over Kongelunden. Vi gik op på diget, her havde vi det bedste udsyn. Ud over os var der et par. Efter lidt tid kom manden over til os og præsenterede sig som portrætmaler og spurgte om han måtte tage nogle billeder af os som inspiration til hans malerier. Jeg sagde selvfølgelig ja og han skød en række billeder.

Da vi var på ferie i Grækenland havde han forsøgt at ringe et par gange og havde sendt en sms med et link til hans blog (hjorting.blogspot.com). Jeg havde helt glemt det igen, indtil i aften og da vi gik ind på hans blog fandt vi nedenstående billede, der hedder "Bastian. Venter på den næste", en meget passende titel. Så nu er Bastian og far kommet på lærred :-)

Ingen kommentarer: