tirsdag den 26. maj 2009

Bastian 5 måneder - nu med tand

I dag runder Bastian 5 måneder og i går så den første tand lyset i hans undermund. Så vi har været ude at købe tandbørste og tandpasta og i aften fik han for første gang børstet tand :o) Det kunne han rigtig godt lide.

Samtidigt med at den lille tand er dukket op, er han begyndt at sutte på sin tommelfinger. Hans mor er bange for, at det skal blive en dårlig vane, men hun må nok indse, at det ikke kan undgås når gummerne klør.

Vi har også været til lægen i dag til 5 måneders undersøgelse og vaccination. Begge dele gik rigtig godt. Han græd kun lidt da han fik sprøjte nr. 2. Han har været en lille smule pylret og lidt varm, men ellers har vi endnu ikke mærket bivirkninger af vaccinationen.

Han er 70 cm. lang og vejer 7.410 gr. Det er over gennemsnittet i både højde og længde, dog er han mere over gennemsnittet i længden end i vægten. Lægen beskrev ham som en stor, glad og stærk dreng.

Bastian er tæt på at kunne sidde selv, ligesom han dag for dag bliver bedre til at ligge på maven. Han triller fint både fra maven til ryggen og omvendt. Det sker bare ikke så tit, men det kommer nok før vi ser os om og så pludseligt kan han kravle.

Hver aften får han hjemmelavet økologisk gulerodsmos og drikker vand af sin kop. I aften spiste han for første gang helt op - dvs. et par spiseskefulde. Han drikker rigtig fint af sin kop og der løber ikke længere noget ved siden af, når han drikker. Han skal også altid smage, når far eller mor drikker et glas vand.

Kærligst
Den stolte mor


mandag den 18. maj 2009

Bastians barnedåb

Søndag den 17. maj kl. 10 blev Bastian døbt i Haderslev Domkirke. Der var et stort fremmøde i kirken, da der var 3 børn der skulle døbes og ligesom der også kirkekorafslutning. Så det blev en ret lang gudstjeneste. Bastian klarede det hele rigtig flot og holdt længere ud i kirken end flere af hans gæster :o)

Bastian blev båret af sin stolte far og hans to mostre - Rikke og Mia - samt hans onkel Jesper stod fadder.

Efter kirken fejrede vi dåben på Sdr. Hostrup kro med lækker frokostbuffet og hygge.

Tak til jer alle, fordi I var med til at gøre dagen til noget helt specielt og tusind tak for de mange flotte gaver. Han fik så mange gaver, at vi ikke kunne have dem med hjem med det samme. Så dem kommer moster Rikke med i næste uge.

Se billederne fra dåben ved at følge dette link.

Kærligst
Bastian, Jeanette og Rasmus