torsdag den 26. august 2010

Billeder fra sommeren og hilsen til lillesøster

Jeanette har brugt lidt tid her inden lillessøster kommer til verden til at ordne billederne fra sommeren i vores familie. I kan se billederne her.

Så er det imorgen at det sker. Lillesøster kommer til verden. Det har været en lidt spøjs oplevelse sådan at vide alt om hvad der kommer til at ske og hvornår. Med Bastian kendte vi hverken tidpunkt eller køn, men med lillesøster ved vi både at det bliver en pige og at hun kommer til verden ca. kl. 9 d. 27. august 2010. Men hvad betyder alt det, så snart hun er hos os er det hele ligegyldigt.

Inden Bastian kom til verden skrev jeg en hilsen til ham, det har jeg ikke nået til lillesøster, men det kan jeg så passende bruge dette indlæg til.

"Kære lillesøster, tænkt at der nu er gået 9 måneder siden din mor juleaften 2009 da vi var kommet hjem fra jul i Dragør fortalte mig at testen var positiv. Vi havde besluttet at du skulle komme til verden, men det gik nok lidt hurtigere end vi havde forventet. Det er dog kun dejligt du og storebror Bastian kommer tæt på hinanden og dermed forhåbentligt vil få endnu mere glæde af hinanden, det håber vi ihvertfald meget på.

Det er meget mærkeligt at side her i vores dejlige lille hjem og vide at om 12 timer så er du i vores arme. Et lille menneske af kød og blod, resultatet af din mors og min kærlighed til hinanden, det er jo et sandt mirakel.

Jeg glæder mig utroligt meget til at lære dig at kende. Jeg ved dog også at der nok går lidt tid før jeg kan være til rigtig "gavn". Sådan var det jo også med din storebror, men jeg ved også at inden længe så er vi i fuld med at lære hinaden rigtigt at kende.

Jeg glæder mig meget til at følge din udvikling. Det er alligevel noget andet med nummer to. Nu har vi erfaringer som vi kan relatere til. Det bliver også sjovt at se hvilke forskelle der er på drenge og piger, for det er der helt sikkert.

Kære lillesøster, vi ses om 12 timer.

Kærlig Hilsen

Far"

Ingen kommentarer: