"Du er i uge 38 af din graviditet. Der er gået 265 dage, og der er 15 dage tilbage til din termin." Dette er starten på dagens tekst i min graviditetskalender på netbaby.dk. Tror jeg har læst den mindst 100 gange og jeg forstår det stadig ikke helt. Ryster faktisk lidt - det er jo lige om lidt, at det bliver den første dag i et helt nyt liv- et fantastisk nyt liv!
For kun få år siden var det at få børn slet ikke noget jeg havde overvejet eller drømt om. Efter at have mødt Rasmus og oplevet en hel ny kærlighed i mit liv, føles det at skulle være mor og stifte familie som det mest naturlige i mit liv.
Graviditeten var ikke planlagt. På trods af det, så vidste jeg, at jeg var gravid, allerede før jeg tog en graviditetstest. Sagde det straks til Rasmus søndag den 4. april, som ikke helt købte den og sagde at så måtte jeg jo tage en test om mandagen. Jeg kunne ikke sove hele natten og tankerne fløj rundt i hovedet på mig, men inderst inde vidste jeg, at det var det helt rigtige. Testen var som ventet positiv og efter vi begge havde haft tid til at vænne os lidt til tanken, begyndte vi at glædes over den store nyhed.
Når jeg ser tilbage på de sidste knap 9 måneder, kan det være svært at forstå hele den udvikling jeg har været igennem, både kropsligt og mentalt. (Tør da slet ikke tænke på den udvikling der venter om hjørnet når babyen kommer!) Men i skrivende stund er det som om at alle udfordringerne igennem graviditeten med kvalme, træthed, svimmelhed, magtesløshed, bækkenløsning, rygsmerter, plukveer osv. er glemt og fuldstændigt overskygges af længslen efter at holde guldklumpen i mine arme og glæden over det mirakel Rasmus og jeg sammen har skabt. Er fyldt med dejlige tanker om alle de fantastiske oplevelser under graviditeten, som f.eks. den første scanning, første gang vi hørte hjertelyd, det første spark jeg mærkede og ikke mindst Rasmus' ansigtsudtryk da han første gang mærkede den lille sparke. Jeg har grædt meget under graviditeten, men heldigvis flest glædestårer!
Jeg går rundt og bobler indeni af lykke og har det virkelig skønt. Ser frem til fødslen med stor glæde og håber at der ikke går alt for lang tid endnu :o)
Til sidst lige et par ord om det billede jeg har sat på. Jeg er gravid i uge 35 og det krævede virkeligt at jeg overskred et par personlige grænser at dele det med andre end Rasmus (det er dog en helt anden og meget lang historie, som jeg ikke vil komme ind på her). Valgte dog alligevel at dele billedet med jer, fordi en gravid krop for mig nu er blevet symbolet på noget meget smukt og livsbekræftende, uanset om man har modelmål eller ej :o)
Kærligst
Jeanette
