Sidste besøg i jordemodervillaen på Frederiksberg

I dag har vi været til det sidste kontrol besøg hos vores jordemoder Gabriella. Jeg er gravid 40+6 (40 fulde uger og 6 dage) dvs. at jeg i morgen er gået en uge over terminen. Derefter tager vi hul på den definitivt sidste uge af graviditeten. Hvis jeg ikke har født Lillejuleaften skal vi ind på fødegangen og jeg skal igennem forskellige undersøgelser. De vil også forsøge at løsne hinder, i håbet om at det vil få vandet til at gå og sætte gang i veer. Endvidere skal vi snakke med dem om hvordan en evt. igangsættelse 1. Juledag vil foregå.

I dag skønnede Gabriella at baby vejer 3700 gr. og den ligger helt rigtigt. Den er meget aktiv selvom den ikke har så meget plads at boltre sig på, hvilket mine ribben ofte får lov at mærke!!! I nat holdt den mig vågen til kl. 2.30, kan ikke huske hvornår den tidligere har været så aktiv. Tror måske allerede den har fået en mobiltelefon, for det føles ofte som om den vibrerer :o)

Jeg håber så meget på en naturlig fødsel inden 1. Juledag. Tanken om at skulle igennem en kunstig igangsættelsesproces er ikke særlig rar. Så jeg håber, at baby snart er klar til at se dagens lys - vi er så klar som aldrig før og afprøver selvfølgeligt alle de forskellige husmoderråd der nu findes om, hvordan vi selv kan sætte gang i fødslen ;o)

Kærligst
Den meget tålmodige vordende mor

Til minde om min morfar

Liv og død kommer virkeligt tæt på i denne julemåned. Søndag d. 7. december, blot fire dage før terminen for hans første oldebarn, døde min morfar 86 år gammel.

Han brækkede lårbenet for en måneds tid siden og var netop blevet udskrevet fra hospitalet for at skulle igang med genoptræning. Men for en mand der har levet et meget aktivt liv, er udsigten til måske at skulle tilbringe resten af sine dage på plejehjem, ikke noget man har lyst til at kæmpe for. Jeg tror at han selv besluttede at det var sådan det skulle være. Selvom det er hårdt for os der er tilbage, så skal vi huske på at han levede et langt og godt liv.

Kære morfar, jeg glæder mig til at kunne fortælle mit barn om dets oldefar og de ting som du bedrev i dit liv. Om dine ture med skoleskibene, din deltagelse under D-Dag, dit liv med mormor i Dragør og om hvordan du tog en dukkert, selv når der var flere centimeter is på vandet :-) På denne måde vil du altid være iblandt os også i de kommende generationer.

Kærlig Hilsen

Rasmus

Mandag d. 22. december blev morfars urne sat i jorden. Dette skete uden kirkelig ceremoni efter morfars ønske. Den nærmeste familie var til stede og tog afsked. Et par billeder kan ses her.

En smuk vinterdag på Kalvebod Fælled

Sidste sødag d. 23. November var vejret fantastisk på Amager. Det var koldt, solen skinnede og det var helt vindstille. Vi tog vores cykler og cyklede ud mod vest Amager til det område der kaldes Kalvebod Fælled. Turen var ialt 15 km, en pæn tur for en højgravid, så vi tog det stille og roligt. Vi stoppede ved Pumpestationen ved volden yderst på Kalvebod Fælled. Her nød vi det fantastiske vejr. På vejen hjem stoppede vi og hilste på tre islænderheste.

I kan se billeder fra vores tur her.

Kærlig Hilsen 

Rasmus

Min graviditet

"Du er i uge 38 af din graviditet. Der er gået 265 dage, og der er 15 dage tilbage til din termin." Dette er starten på dagens tekst i min graviditetskalender på netbaby.dk. Tror jeg har læst den mindst 100 gange og jeg forstår det stadig ikke helt. Ryster faktisk lidt - det er jo lige om lidt, at det bliver den første dag i et helt nyt liv- et fantastisk nyt liv!

For kun få år siden var det at få børn slet ikke noget jeg havde overvejet eller drømt om. Efter at have mødt Rasmus og oplevet en hel ny kærlighed i mit liv, føles det at skulle være mor og stifte familie som det mest naturlige i mit liv.

Graviditeten var ikke planlagt. På trods af det, så vidste jeg, at jeg var gravid, allerede før jeg tog en graviditetstest. Sagde det straks til Rasmus søndag den 4. april, som ikke helt købte den og sagde at så måtte jeg jo tage en test om mandagen. Jeg kunne ikke sove hele natten og tankerne fløj rundt i hovedet på mig, men inderst inde vidste jeg, at det var det helt rigtige. Testen var som ventet positiv og efter vi begge havde haft tid til at vænne os lidt til tanken, begyndte vi at glædes over den store nyhed.

Når jeg ser tilbage på de sidste knap 9 måneder, kan det være svært at forstå hele den udvikling jeg har været igennem, både kropsligt og mentalt. (Tør da slet ikke tænke på den udvikling der venter om hjørnet når babyen kommer!) Men i skrivende stund er det som om at alle udfordringerne igennem graviditeten med kvalme, træthed, svimmelhed, magtesløshed, bækkenløsning, rygsmerter, plukveer osv. er glemt og fuldstændigt overskygges af længslen efter at holde guldklumpen i mine arme og glæden over det mirakel Rasmus og jeg sammen har skabt. Er fyldt med dejlige tanker om alle de fantastiske oplevelser under graviditeten, som f.eks. den første scanning, første gang vi hørte hjertelyd, det første spark jeg mærkede og ikke mindst Rasmus' ansigtsudtryk da han første gang mærkede den lille sparke. Jeg har grædt meget under graviditeten, men heldigvis flest glædestårer!

Jeg går rundt og bobler indeni af lykke og har det virkelig skønt. Ser frem til fødslen med stor glæde og håber at der ikke går alt for lang tid endnu :o)

Til sidst lige et par ord om det billede jeg har sat på. Jeg er gravid i uge 35 og det krævede virkeligt at jeg overskred et par personlige grænser at dele det med andre end Rasmus (det er dog en helt anden og meget lang historie, som jeg ikke vil komme ind på her). Valgte dog alligevel at dele billedet med jer, fordi en gravid krop for mig nu er blevet symbolet på noget meget smukt og livsbekræftende, uanset om man har modelmål eller ej :o)

Kærligst
Jeanette

Morfar - til evigt minde

Tirsdag den 7. oktober 2008 kort før midnat sov min morfar stille ind på intensiv afdeling på Kolding Sygehus. Dette var efter 8 ugers kamp som følge af et trafikuheld, hvor han blev påkørt bagfra. Jeg er glad for, at jeg nåede over for at sige farvel til ham, inden det var for sent.

Jeg har samlet en masse billeder fra store som små begivenheder i morfars liv i et webalbum. Disse er til evigt minde om verdens bedste morfar. Jeg vil huske ham som en stor og stærk mand og ikke mindst for hans altid gode humør og - til tider - lidt for meget som en drillepind!

Du kan se alle de dejlige billeder her.

Kærligst

Jeanette

PS: Jeg savner dig meget morfar og det er hårdt for mig, at du ikke kommer til at holde dit oldebarn i din store trygge favn. Jeg håber dog du et sted derude følger med når jeg snart skal føde :o)

Familien Kjeldgaard Dyhrberg er kommet online

For at kunne dele oplevelser, billeder m.m. med vores familie og venner, har vi oprettet denne blog. Her vil i kunne følge med i hvad der sker i den lille familie i Ørestad.

Kærlig Hilsen

Rasmus